Jeg har simpelthen slet ikke haft tid til at skrive blog den sidste måneds tid, men nu får i lige en opdatering. Efter friugen gik tiden bare som var det dagligdag. Vi gik i skole, var på stranden og shoppede. Weekenderne blev brugt på at opleve diverse ting. Jeg vil ikke fortælle om den alle, men i skal da lige høre om nogle få.
D. 29 april var vi i Sea Life Park, som egentlig er en meget lille park, men de havde det sædvanlige såsom delfiner, søløver, skildpadder, sæler og diverse fisk. Her havde vi bestilt en svømmetur med 2 af delfinerne. Vi var seks piger af sted og heldigvis var vi alle i vandet på samme tid, så der blev optaget en film af os alle sammen, som i måske kan få at se på et tidspunkt. Jeg vil først lige fortælle om delfinerne for vi havde nemlig en helt speciel en kaldet en wholfin på engelsk, som er en blanding af en almindelig delfin og det der kaldes en falsk spækhugger. Dvs. at den for det første er meget større end almindelige delfiner og for det andet har den en rigtig mørk farve. Den anden delfin var en lille en på kun 7 år, så altså ret ung i forhold til de fleste andre delfiner i parken. Selve seancen foregik på følgende måde: Vi skulle fem ting sammen med delfinerne - alt sammen målrettet mod et billede - så altså et med kys på kinden, et med kys til delfinen, et hvor det ser ud som om vi holder den, et hvor vi holder i rygfinnerne og bliver trukket af delfinerne og til sidst et hvor vi bliver skubbet på fødderne. Det var en rigtig fed oplevelse, og egentlig havde jeg det lidt dårligt med det i starten, fordi at jeg synes delfiner skal opleves i naturen, men altså det virkede som om delfinerne havde det godt og de var jo også alle sammen opvokset i fangenskab.
Så har vi også været været ude at se Pearl Harbor med skolen, noget man skal se når man er herovre. Det er en rigtig dyr seværdighed så vi var nødt til at vælge hvad vi ville se. Men altså vi startede alle sammen med at se en 20-minutters film om Pearl Harbor, som var meget amerikansk orienteret. Derefter var vi ude at se Arizona Memorial, som er bygget oven på det skib der sank dengang, og alle navnene på de folk som døde på skibet den dag stod listet. Der var faktisk et par enkelte danske efternavne. Ud af de tre ting vi kunne vælge imellem valgte jeg flymuseet, som var ganske udmærket. Jeg ville gerne have set både ubåden og USS Missouri, men der var ikke tid eller penge nok. Pearl Harbor - tjek!
Den sidste oplevelse jeg lige vil fortælle om er Polynesian Cultural Center, som er sted dedikeret til den Polynesiske kultur som er delt op i nogle øgrupper - Samoa, Fiji, Tahiti, Hawaii, og nogle øer der tilhører New Zealand. Det var rigtig fedt at se og lære noget om resten af polynesian, noget jeg slet ikke havde regnet med at lære om herovre. Centeret fokuserede rigtig meget på at man selv skulle være med - om det så var musik eller spydkast. Det var en heldags udflugt med både frokost, aftensmad og show om aftenen. Bestemt et besøg værd.
Nu sidder jeg her og har pakket alle mine ting og skal snart ud til lufthavnen. Det er mærkeligt at så er der lige pludselig gået 3 måneder, og så er det hjem til kære Danmark igen. Hvor jeg dog savner dansk mad! Jeg kan ikke vente til at komme hjem og få medisterpølse, for det har jeg nemlig bestilt til aftensmad. Jeg kommer til at savne solen, varmen og havet, men det bliver også godt at komme hjem til mor og far. Hjemturen tager 24 timer, delt op i to flyveturer på ca. 9 timer og en pause på 6 timer. Så det er noget af en tur, men hvad kan man gøre når man nu absolut ville tage til den anden side af jorden. Lige er det onsdag eftermiddag, fredag morgen dansk tid er jeg hjemme.
Jeg glæder mig til at se jer alle igen. Vi ses snart.
onsdag den 11. maj 2011
onsdag den 13. april 2011
Surfing og friuge
Så kom jeg endelig ud at surfe! Det har også bare taget sin tid, men sådan er det. Fredagen før sidste uge havde vi meldt os til et 3-timers kursus med universitet. Så vi var tidligt oppe og ude at surfe omkring kl. 9. Vi kørte ud til et sted der hedder Diamond Head, hvor der er gode bølger og vandet er ret lavt, så man føler ikke at man er ude hvor man ikke kan bunde. Vi var 7 piger i alt og vi havde 2 mandlige instruktører med - én ung og én lidt ældre. Vi fik lidt teori på land, men så gik det ellers løs! Instruktører hjalp os med at fange bølgerne, og som jeg havde håbet, så kunne jeg faktisk godt finde ud af det. Jeg var oppe at stå lige fra starten, men hvor var det svært svært selv at fange bølgerne og hvor havde man ondt i armene af at padle.Det var en rigtig god formiddag og alle syntes det var sjovt, så nu skal vi ud at prøve bølgerne ved Waikiki Beach på fredag. Det må da være muligt at kunne fange bølgerne selv.
Lørdag rejste vi så til the Big Island (den ø der rent faktisk hedder Hawaii), men på grund af fly-aflysninger og forsinkelser endte vi med at sidde i lufthavnen i en 6-7 timer. Så da vi endelig kom til Big Island var det aften og vi havde spildt en hel eftermiddag, som vi havde planlagt, men det var der ikke noget at gøre ved. Søndag havde vi bestilt en tur med helikopter opover den aktive vulkan, eller den vulkan som var meget aktiv indtil for et par uger siden. Så vidt jeg ved skyldtes det vist nogle mindre jordskælv. Trods det var det dog en rigtig god flyvetur - og jeg var slet ikke nervøs! Utroligt med min højdeskræk. Vi fik set krateret, nogle steder hvor det røg og hvor meget lavaen havde bredt sig. Flere steder kunne man se hvordan nogle veje bare stoppede fordi lavaen var flydt ud over den og andre steder kunne man bare se hustagene. Det er forfærdelig hvor meget skade det kan lave.
Bagefter var vi ude at vandre i en vulkanpark, hvor vi tog en kortere hike rundt om et af kraterne og faktisk gik hen over det. Vulkanen havde sidst været i udbrud i 1959, men man kunne stadig mærke hvordan jorden var varm og den røg stadig flere steder.
Mandag havde jeg fået lokket de andre med ud at ride, for jeg savner godt nok min hest og det at ride. Det var på en ranch helt oppe nord på øen, hvor landskabet er helt anderledes, men græsklædte bjerge og store vidder. Turen varede 3-timer inklusiv frokost, så da vi endelig fandt stedet (det der med at finde vej gik ikke altid så godt), fik vi hver tildelt en hest. De fleste af de andre havde prøvet at ride før, men det var lang tid siden, og nogle af dem havde aldrig prøvet det før. Stor respekt for at de turde tage med alligevel. Turen var meget stille og rolig, og jeg fik da galoperet et par gange. Godt nok ville jeg hellere have været sammen med cowboyd'erne på den anden side af hegnet som drev køer, men man kan jo ikke få det hele. Hestene var hvad man kunne forvente af sådan et sted, og slet ikke nær samme standard som min egen hest, Tahena - men hun er jo også araber!
Tirsdag var det tid til at komme videre til Kauai, hvor vi havde tid til en lille hike som jeg havde planlagt. Naturen på Kauai er helt utroligt flot og grøn, den bliver også kaldt The Garden Island. Jeg kunne vandre her for evigt.
Dagen efter havde vi planlagt noget zipline, som sådan set er det samme som en svævebane. Vi havde valgt en pakke med 9 ziplines efterfulgt at frokost ved et vandfald man kunne bade i. Det var super fedt, og vi var heldige med vejret. Det er sådan at det regner utrolig meget på Kauai, der er jo en grund til at den er så grøn, men det gjorde også at vi var nødt til at aflyse vores strandtur. Godt trætte af vejret kommer vi forbi en minigolf bane, og tænker det er da det vi skal bruge resten af dagen på, og så måtte vi jo bare gå i læ når det regnede for meget.
Torsdag var vi kort ude at snorkle kort om formiddagen, hvorefter vi tog op til Waimea Canyon, som kaldes 'the Grand Canyon of the Pacific'. Et rigtig flot sted, og det er virkelig noget af en snoet og stejl vej derop. Igen her havde jeg fundet en hike, godt nok lidt sværere og hårdere for nogle, men en helt fantatisk rute. Først gik vi igennem noget skov, derefter op til toppen af en klippe, hvor der var en fantastisk udsigt over canyonen. Til sidst endte vi ved et vandfald, hvor vi holdte en pause før turen tilbage. Sådan et sted ville jeg gerne vandre igen. Fredag var det tid til at tage hjem igen, men først skulle vi da lige ud at se en kaffeplantage og købe lidt kaffe med hjem til de gamle.
På begge øer havde vi lejet en Dodge Caravan, som havde plads til os alle sammen (vi var syv der rejste rundt), og det var virkelig dejligt at have en bil at køre rundt i fordi bussystemet er virkelig dårligt på de øer, og med en bil kunne vi selv bestemme over tiden.
Nu er vi så kommet til starten på enden, kun en måneds tid tilbage. Hvis det stod til mig kunne jeg sagtens bruge længere tid herovre, men jeg er dog også begyndt at savne alle jer folk derhjemme. Jeg håber i har det godt.
Lørdag rejste vi så til the Big Island (den ø der rent faktisk hedder Hawaii), men på grund af fly-aflysninger og forsinkelser endte vi med at sidde i lufthavnen i en 6-7 timer. Så da vi endelig kom til Big Island var det aften og vi havde spildt en hel eftermiddag, som vi havde planlagt, men det var der ikke noget at gøre ved. Søndag havde vi bestilt en tur med helikopter opover den aktive vulkan, eller den vulkan som var meget aktiv indtil for et par uger siden. Så vidt jeg ved skyldtes det vist nogle mindre jordskælv. Trods det var det dog en rigtig god flyvetur - og jeg var slet ikke nervøs! Utroligt med min højdeskræk. Vi fik set krateret, nogle steder hvor det røg og hvor meget lavaen havde bredt sig. Flere steder kunne man se hvordan nogle veje bare stoppede fordi lavaen var flydt ud over den og andre steder kunne man bare se hustagene. Det er forfærdelig hvor meget skade det kan lave.
Bagefter var vi ude at vandre i en vulkanpark, hvor vi tog en kortere hike rundt om et af kraterne og faktisk gik hen over det. Vulkanen havde sidst været i udbrud i 1959, men man kunne stadig mærke hvordan jorden var varm og den røg stadig flere steder.
Mandag havde jeg fået lokket de andre med ud at ride, for jeg savner godt nok min hest og det at ride. Det var på en ranch helt oppe nord på øen, hvor landskabet er helt anderledes, men græsklædte bjerge og store vidder. Turen varede 3-timer inklusiv frokost, så da vi endelig fandt stedet (det der med at finde vej gik ikke altid så godt), fik vi hver tildelt en hest. De fleste af de andre havde prøvet at ride før, men det var lang tid siden, og nogle af dem havde aldrig prøvet det før. Stor respekt for at de turde tage med alligevel. Turen var meget stille og rolig, og jeg fik da galoperet et par gange. Godt nok ville jeg hellere have været sammen med cowboyd'erne på den anden side af hegnet som drev køer, men man kan jo ikke få det hele. Hestene var hvad man kunne forvente af sådan et sted, og slet ikke nær samme standard som min egen hest, Tahena - men hun er jo også araber!
Tirsdag var det tid til at komme videre til Kauai, hvor vi havde tid til en lille hike som jeg havde planlagt. Naturen på Kauai er helt utroligt flot og grøn, den bliver også kaldt The Garden Island. Jeg kunne vandre her for evigt.
Dagen efter havde vi planlagt noget zipline, som sådan set er det samme som en svævebane. Vi havde valgt en pakke med 9 ziplines efterfulgt at frokost ved et vandfald man kunne bade i. Det var super fedt, og vi var heldige med vejret. Det er sådan at det regner utrolig meget på Kauai, der er jo en grund til at den er så grøn, men det gjorde også at vi var nødt til at aflyse vores strandtur. Godt trætte af vejret kommer vi forbi en minigolf bane, og tænker det er da det vi skal bruge resten af dagen på, og så måtte vi jo bare gå i læ når det regnede for meget.
Torsdag var vi kort ude at snorkle kort om formiddagen, hvorefter vi tog op til Waimea Canyon, som kaldes 'the Grand Canyon of the Pacific'. Et rigtig flot sted, og det er virkelig noget af en snoet og stejl vej derop. Igen her havde jeg fundet en hike, godt nok lidt sværere og hårdere for nogle, men en helt fantatisk rute. Først gik vi igennem noget skov, derefter op til toppen af en klippe, hvor der var en fantastisk udsigt over canyonen. Til sidst endte vi ved et vandfald, hvor vi holdte en pause før turen tilbage. Sådan et sted ville jeg gerne vandre igen. Fredag var det tid til at tage hjem igen, men først skulle vi da lige ud at se en kaffeplantage og købe lidt kaffe med hjem til de gamle.
På begge øer havde vi lejet en Dodge Caravan, som havde plads til os alle sammen (vi var syv der rejste rundt), og det var virkelig dejligt at have en bil at køre rundt i fordi bussystemet er virkelig dårligt på de øer, og med en bil kunne vi selv bestemme over tiden.
Nu er vi så kommet til starten på enden, kun en måneds tid tilbage. Hvis det stod til mig kunne jeg sagtens bruge længere tid herovre, men jeg er dog også begyndt at savne alle jer folk derhjemme. Jeg håber i har det godt.
søndag den 27. marts 2011
Livet på O'ahu
Sport, skole og volleyball på stranden. Jeg er efterhånden kommet til at have vis dagligdag herovre, hvor de fleste af hverdagene foregår på følgende måde: skole om formiddagen, frokost på universitetet, indkøb og derefter beachvolley på stranden om eftermiddagen. Efter at have mødt et par af folkene, som altid er nede ved volleybanerne, kan jeg næsten ikke lade være med at tage derned at spille, for det er bare så rart at blive mødt af "hey" og "how're you doing?". Derfor kan i nok også gætte at jeg har svært ved bare at ligge stille på stranden og tage sol, som mine veninder gør hele tiden, fordi man altid kan høre og se fok spille volleyball, og så er man jo nødt til at joine dem.
Skolen foregår stille og rolig - for det meste har vi én udflugt om ugen til et eller andet kulturelt eller historisk sted, hvilket er meget rart. I min klasse er vi i gang med at læse en bog der hedder The Tattoo, som omhandler en fyr fra Hawaii som er i fængsel. Fin nok bog, men dem som kender mig ved jo nok at der er så mange andre bøger jeg hellere vil læse. Det er ikke fordi undervisningen er noget særligt, og der er ikke så meget udfordring i det for mig, men så prøver jeg bare at give mig selv noget ved f.eks. at snakke mere med folk eller lave krydsorden i avisen. Hver uge har vi også interchange hvor vi enten en eller to danskere snakker med en af de andre studerende på universitetet i en times tid. Det er en af de ting jeg er glad for ved skolen fordi man lærer så meget om Hawaii, om hvad man kan bruge sin tid på og hvordan kulturen er herovre.
Weekenderne har jeg blandt andet brugt på at være inde og se noget collegesport, og det er ikke bare én, men hele fire kampe jeg har set - én volley, to basket og en baseball. Selvom man skulle tro at det er meget det samme, så er det det virkelig ikke. For det første er tilskuerne vidt forskellige - til volley er det mest unge mennesker, til basket er der rigtig mange som virkelig går op i sporten, højrystede amerikanerne, som bl.a. kan finde på at råbe "Not better than your father!" til spillerne, og til baseball er der tilskuer i alle aldre, som alle prøver at gribe boldene når de kommer op i nærheden af tribunen.
For det andet er underholdingen og musikken også meget forskellig, bortset fra at de til alle kampe selvfølgelig synger både den amerikanske og hawaiianske nationalsang. Til volley skete der ikke så meget udover at der et par enkelte tilskuer, som jeg har fået af vide altid skulle være der; den ene er en fyr som altid danser i pauserne, han løber ned til kanten af banen og så begynder han bare at danse den mest syrede og mærkelige dans. Den anden er en kvinde som har sådan nogle neon-grønne pomponer og som altid vifter dem i takt til musikken. Til basket er der både cheerleadere, dansere og et orkester, så der er virkelig god stemning. Til baseball er det mest spillet det handler om, og det er en rigtig amerikansk sport, så selvom der virkelig ikke sker særlig meget i sådan en kamp, så kan man altid høre folk rundt omkring på tribunen råbe, klappe og snakke om spillet.
Til alle kampene bliver der smidt t-shirts ud til publikum, men til basket har de opgraderet det og valgt at lave en kanon, som skyder t-shirts ud - meget fikst må man nok sige, og til indendørs kampene har de også en luftballon som flyver rundt i pausen og smider rabatkuponer ned, også en meget hyggelig ting.
Ellers har vi brugt weekenderne på at shoppe og vandre. Vi valgte at vores første hike skulle være op på Koko Head, men det skulle vi aldrig have gjort, for Koko Head er nemlig et 1200 fod højt bjerg hvor man skal gå på trapper hele vejen op! Er du gal det var hårdt og hvor havde vi ondt i vores ben flere dage bagefter, men det var virkelig flot på toppen, så det var det hel værd.
Hov, jeg var lige ved at glemme det vigtigste - jeg har været ude og skydive! Jeg havde sagt hjemmefra at jeg ikke ville gøre det, men jeg blev overtalt og det var virkelig fedt, og ikke nær så slemt som jeg havde troet. Jeg var lidt nervøs for det, da vi sad i flyet og skulle til at hoppe ud, men fra den første hopper til det bliver min tur gik der måske 20 sek., så man når slet ikke og tænke "Jeg vil ikke!" før man er ude i luften, og så er der ikke så meget man kan gøre. Udsigten var rigtig flot og man kunne både se havet, bjergene og kysten. Jeg havde aldrig troet jeg skulle gøre det, og jeg tror stadig ikke helt at der er gået op for mig at jeg faktisk har gjort det, men det er i hvert fald noget jeg vil anbefale folk at prøve, også selvom man er højdeskræk! Så skydive - tjek.
Hvor er Hawaii et dejligt sted.
Skolen foregår stille og rolig - for det meste har vi én udflugt om ugen til et eller andet kulturelt eller historisk sted, hvilket er meget rart. I min klasse er vi i gang med at læse en bog der hedder The Tattoo, som omhandler en fyr fra Hawaii som er i fængsel. Fin nok bog, men dem som kender mig ved jo nok at der er så mange andre bøger jeg hellere vil læse. Det er ikke fordi undervisningen er noget særligt, og der er ikke så meget udfordring i det for mig, men så prøver jeg bare at give mig selv noget ved f.eks. at snakke mere med folk eller lave krydsorden i avisen. Hver uge har vi også interchange hvor vi enten en eller to danskere snakker med en af de andre studerende på universitetet i en times tid. Det er en af de ting jeg er glad for ved skolen fordi man lærer så meget om Hawaii, om hvad man kan bruge sin tid på og hvordan kulturen er herovre.
Weekenderne har jeg blandt andet brugt på at være inde og se noget collegesport, og det er ikke bare én, men hele fire kampe jeg har set - én volley, to basket og en baseball. Selvom man skulle tro at det er meget det samme, så er det det virkelig ikke. For det første er tilskuerne vidt forskellige - til volley er det mest unge mennesker, til basket er der rigtig mange som virkelig går op i sporten, højrystede amerikanerne, som bl.a. kan finde på at råbe "Not better than your father!" til spillerne, og til baseball er der tilskuer i alle aldre, som alle prøver at gribe boldene når de kommer op i nærheden af tribunen.
For det andet er underholdingen og musikken også meget forskellig, bortset fra at de til alle kampe selvfølgelig synger både den amerikanske og hawaiianske nationalsang. Til volley skete der ikke så meget udover at der et par enkelte tilskuer, som jeg har fået af vide altid skulle være der; den ene er en fyr som altid danser i pauserne, han løber ned til kanten af banen og så begynder han bare at danse den mest syrede og mærkelige dans. Den anden er en kvinde som har sådan nogle neon-grønne pomponer og som altid vifter dem i takt til musikken. Til basket er der både cheerleadere, dansere og et orkester, så der er virkelig god stemning. Til baseball er det mest spillet det handler om, og det er en rigtig amerikansk sport, så selvom der virkelig ikke sker særlig meget i sådan en kamp, så kan man altid høre folk rundt omkring på tribunen råbe, klappe og snakke om spillet.
Til alle kampene bliver der smidt t-shirts ud til publikum, men til basket har de opgraderet det og valgt at lave en kanon, som skyder t-shirts ud - meget fikst må man nok sige, og til indendørs kampene har de også en luftballon som flyver rundt i pausen og smider rabatkuponer ned, også en meget hyggelig ting.
Ellers har vi brugt weekenderne på at shoppe og vandre. Vi valgte at vores første hike skulle være op på Koko Head, men det skulle vi aldrig have gjort, for Koko Head er nemlig et 1200 fod højt bjerg hvor man skal gå på trapper hele vejen op! Er du gal det var hårdt og hvor havde vi ondt i vores ben flere dage bagefter, men det var virkelig flot på toppen, så det var det hel værd.
Hov, jeg var lige ved at glemme det vigtigste - jeg har været ude og skydive! Jeg havde sagt hjemmefra at jeg ikke ville gøre det, men jeg blev overtalt og det var virkelig fedt, og ikke nær så slemt som jeg havde troet. Jeg var lidt nervøs for det, da vi sad i flyet og skulle til at hoppe ud, men fra den første hopper til det bliver min tur gik der måske 20 sek., så man når slet ikke og tænke "Jeg vil ikke!" før man er ude i luften, og så er der ikke så meget man kan gøre. Udsigten var rigtig flot og man kunne både se havet, bjergene og kysten. Jeg havde aldrig troet jeg skulle gøre det, og jeg tror stadig ikke helt at der er gået op for mig at jeg faktisk har gjort det, men det er i hvert fald noget jeg vil anbefale folk at prøve, også selvom man er højdeskræk! Så skydive - tjek.
Hvor er Hawaii et dejligt sted.
tirsdag den 15. marts 2011
Tsunami-varsel og snorkling
Jordskælv i Japan. Risiko for tsunami på Hawaii. Sådan er det bare. Vi var lige blevet færdig med aftensmaden, da en af de andre piger kommer ind på værelset og siger at der lige har været et stort jordskælv i Japan, og at der måske kommer en tsunami her. Hvad siger man lige til det? Ja, vi sad i hvert fald alle med et chokeret udtryk i ansigtet, og i stedet for at gå i panik lige med det samme, som visse andre gjorde, så tændte vi bare for fjernsynet for at følge med i hvad der foregik. Det tidligste tidspunkt tsunamien kunne komme var 2.59 am, så vi regnede ikke med at vi blev evakueret foreløbig, men for at være sikker pakkede vi en rygsæk, som vi kunne tage med. Derefter gik vi i seng, dog nåede vi ikke andet end lige at lukke øjnene da sirenerne går i gang og vi får besked på at vi skal evakueres. Altså! Og så lige når man har taget kontaktlinserne ud og derfor bliver nødt til at tage briller på for første gang på hele turen.
Anyway, vi fik af vide at vi skulle op på et af de andre hoteller eftersom vores bosted kun er i to etager og varslingen gjaldt for beboere som befandt sig under tredje etage, men da vi så kom vidste de ikke hvad de skulle gøre af os. Så derfor tog vores leder en rask beslutning, vi tager da bare op til hende og bliver natten over. Super god idé, bortset fra at hun bor i en treværelses lejlighed hvor hendes lille datter sover i det ene værelse, så vi fik presset os ind i denne lejlighed 45 mennesker i to rum plus en altan, men når man befinder sig i sådan en situation og man ved der ikke er andre steder at gå hen, så får man det til at fungere.
Efter al det her besvær og en søvnløs nat, så kommer der kun en lille tsunami på en halv meters højde, heldigvis blev det ikke til mere end det. Mange føler at det var latterligt at vi skulle evakueres, men som jeg ser det vil jeg hellere være 'safe than sorry', og for en som mig var det fascinerende at se hvordan havet ændrede sig. Man kunne se når det trak sig tilbage, nogle gange så meget at koralrevet viste sig, og når det kom igen, og dagen efter var det som at det stadig prøvede at finde sig til rette efter forstyrrelsen.
Tidligere på dagen havde vi været på tur med universitetet, hvor vi blev transporteret rundt i en gul skolebus, som dem man altid ser i film. Jep, endnu en ting jeg kan sige jeg har prøvet. Vi var ude og se det østlige side af O'ahu, og de forskellige klasser havde lavet et oplæg om hver sted. Turen var rigtig god, og vejret var skønt, i hvert fald efter vi kom over bjergene. Det sjove herovre er at meget af det Hawaii har at byde på er strande, masser af strande, forskellige strande - det er som om de aldrig bliver trætte af strande, så derfor var næsten alt det vi så på turen enten strande eller noget der lå tæt på havet. Et af de steder vi besøgte var Hanauma Bay, som er en beskyttet strand, hvor man snorkle, virkelig smuk. Her tog vi så en gruppe hen i går for netop at snorkle. Så vi havde købt snorkling-udstyr og tog af sted tidligt om morgenen, for de lukker nemlig kun et vidst antal ind. Efter jeg havde vænnet mig til at snorkle ville jeg slet ikke op af vandet igen, for det var som om jeg havde opdaget en helt ny verden med farverige fisk og skildpadder.
For lige at vende tilbage til jordskælvet i Japan, så er der, som jeg tidligere har skrevet lidt om, rigtig mange japanere her på Hawaii, både studerende, turister og tilflyttere, og selvfølgelig har katastrofen påvirket dem meget. Det er ikke fordi det er så tydeligt, men man kan se at der er færre af dem på gaden, de studerende står i grupper og taler alvorligt og der er artikler i aviserne om folk der har mistet, eller ikke kan få fat i deres bekendte. Det er en meget speciel følelse der er her, for på mange måder er folk glade over at katastrofen på Hawaii udeblev, men på den anden side har de det rigtig dårligt med det der skete i Japan, fordi størstedelen af befolkningen har familie eller venner der. En slags ambivalent tilstand.
Men altså jeg har det fint, og jeg håber ikke i har været alt for bekymrede.
Anyway, vi fik af vide at vi skulle op på et af de andre hoteller eftersom vores bosted kun er i to etager og varslingen gjaldt for beboere som befandt sig under tredje etage, men da vi så kom vidste de ikke hvad de skulle gøre af os. Så derfor tog vores leder en rask beslutning, vi tager da bare op til hende og bliver natten over. Super god idé, bortset fra at hun bor i en treværelses lejlighed hvor hendes lille datter sover i det ene værelse, så vi fik presset os ind i denne lejlighed 45 mennesker i to rum plus en altan, men når man befinder sig i sådan en situation og man ved der ikke er andre steder at gå hen, så får man det til at fungere.
Efter al det her besvær og en søvnløs nat, så kommer der kun en lille tsunami på en halv meters højde, heldigvis blev det ikke til mere end det. Mange føler at det var latterligt at vi skulle evakueres, men som jeg ser det vil jeg hellere være 'safe than sorry', og for en som mig var det fascinerende at se hvordan havet ændrede sig. Man kunne se når det trak sig tilbage, nogle gange så meget at koralrevet viste sig, og når det kom igen, og dagen efter var det som at det stadig prøvede at finde sig til rette efter forstyrrelsen.
Tidligere på dagen havde vi været på tur med universitetet, hvor vi blev transporteret rundt i en gul skolebus, som dem man altid ser i film. Jep, endnu en ting jeg kan sige jeg har prøvet. Vi var ude og se det østlige side af O'ahu, og de forskellige klasser havde lavet et oplæg om hver sted. Turen var rigtig god, og vejret var skønt, i hvert fald efter vi kom over bjergene. Det sjove herovre er at meget af det Hawaii har at byde på er strande, masser af strande, forskellige strande - det er som om de aldrig bliver trætte af strande, så derfor var næsten alt det vi så på turen enten strande eller noget der lå tæt på havet. Et af de steder vi besøgte var Hanauma Bay, som er en beskyttet strand, hvor man snorkle, virkelig smuk. Her tog vi så en gruppe hen i går for netop at snorkle. Så vi havde købt snorkling-udstyr og tog af sted tidligt om morgenen, for de lukker nemlig kun et vidst antal ind. Efter jeg havde vænnet mig til at snorkle ville jeg slet ikke op af vandet igen, for det var som om jeg havde opdaget en helt ny verden med farverige fisk og skildpadder.
For lige at vende tilbage til jordskælvet i Japan, så er der, som jeg tidligere har skrevet lidt om, rigtig mange japanere her på Hawaii, både studerende, turister og tilflyttere, og selvfølgelig har katastrofen påvirket dem meget. Det er ikke fordi det er så tydeligt, men man kan se at der er færre af dem på gaden, de studerende står i grupper og taler alvorligt og der er artikler i aviserne om folk der har mistet, eller ikke kan få fat i deres bekendte. Det er en meget speciel følelse der er her, for på mange måder er folk glade over at katastrofen på Hawaii udeblev, men på den anden side har de det rigtig dårligt med det der skete i Japan, fordi størstedelen af befolkningen har familie eller venner der. En slags ambivalent tilstand.
Men altså jeg har det fint, og jeg håber ikke i har været alt for bekymrede.
tirsdag den 8. marts 2011
Ankomst til Hawaii
Så gik man lige der og troede at vejret altid var fantastisk på Hawaii, men nej, lige for tiden regner det faktisk en del. Vi ankom sidste mandag midt på dagen, hvor vi straks kunne mærke at det var 25 grader udenfor, især når man kommer i lange bukser og trøje med vinterjakken slynget over armen! Da vi kom ud til vores kufferter blev vi mødt med blomsterkranse, som vores leder havde bestilt, og folk i hawaii-skjorter som absolut vil hjælpe med bagagen. Eftersom at det var en af drengenes fødselsdag spiste vi aftensmad på Hard Rock Café, som ligger lige ved siden af vores bosted - det kan blive ret farligt med al den dejlige mad. Anyway, efter maden gik vi ned på stranden, hvor der tilfældigvis var koncert og fyrværkeri. Der er normalt kun fyværkeri om fredagen, men jeg ved ikke hvad der skete i sidste uge, for det var der næsten hver aften. Tirsdag var vi på en 2-timers sejltur ud for Honolulu's kyst, som var virkelig skønt, og vi så hvaler! Detet er åbenbart hvalsæson lige nu, så det var rigtig fantastisk og hvor var de godt nok store. Onsdag var vi oppe og se universitet og få lavet vores studiekort - jep, vi får et studiekort også selvom vi kun er her i 2½ måned, nice nok. Sammen med det har vi også fået et buskort, så vi kan køre hele øen rundt så meget som vi nu vil, hvilket er rigtig skønt for ellers ville en tur koste $2,5. Torsdag havde vi fri til at lave lige hvad vi ville, og vi endte med at tage på shopping i nok et af de største udendørs butikscentre - hvor kan man bruge lang tid og mange penge.
Natten til fredag havde vi så et kæmpe uvejr, og jeg tror vi vågnede omkring kl. 3 om natten fordi det simpelthen stormede så meget at vores skodder stod og klaprede (det er sådan at vi ingen vinduer har, kun en væg med vandrette skodder) og så kunne vi høre at det øsregnede pga. poolen, som er lige udenfor vores lejlighed. Vi skulle have været på tur til Nordkysten, hvor der på denne tid af året er rigtig mange surf-konkurrencer, men vi valgte at aflyse det fordi de stadig advarede imod vejret og vi kunne da også se at der var faldet grene ned og skilte var væltet. Så vidt jeg ved skyldes det dels El Niño og dels at vulkanerne på den store ø er i udbrud, hvilket påvirker atmosfæren.
Weekenden brugte vi på bare at slappe af og nyde vejret, som dog ikke var fantastisk, men varmen var der og solen skinnede da også ind imellem. Lørdag aften ville vi prøve at gå i byen, og det kunne da også lade sig gøre, bortset fra at hvis man er under 21, så får man to store fede krydser på hænderne plus at man skal betale $20 dollars og give sit ID, begge får man tilbage når man går ud, men altså kun hvis man ikke har drukket! Så det er pænt svært at drikke herovre, men man kan jo altid skjule det og så er det godt at ens roommate er 21.
Vores bosted er ganske fint, vi bor 2 og 2 sammen i et-værelseslejligheder med eget toilet og tekøkken. Lejlighederne er placeret i to-etagers bygninger rundt om en pool i midten samt et lille sofa-område under et halvtag. På selve ejendommen ligger der også en sushi-restaurant, som flittigt bliver brugt - det skulle vidst være en af de bedste steder i byen. Vi deler stedet med nogle andre studerende, så derfor skal der være stille fra 10 om aftenen til 10 om morgenen (midnat i weekenden), hvilket er lidt irriterende når man nu gerne vil tage en morgensvømmetur i poolen eller sidde og snakke om aftenen (der er meget lydt). Anyway, så har stedet en dejlig placering, kun 10 minutters gang fra strand og park og det ligger lige midt i Waikiki, godt nok er der en del larm, og de har det med at hente skrald klokken 5 om morgenen, men al det vænner man sig til.
I går havde vi vores første dag på skolen - vi er inddelt i tre hold på en 12-13 stykker med hver sin lærer, således at vi lærer lidt mere. Universitetet er rigtig fint, og hvor er der skønt at de har så meget forskellig mad til frokost - der er både Subway, Taco Bell, Pizza Hut og selvfølgelig også en kantine med al mulig forskelligt. Faktisk kan du få stort set alt.
Hawaii er et sted med utrolig mange asiatere, både turister, tilflyttere og studerende, hvilket er tydeligt på universitetet, hvor størstedelen er japanere, koreanere eller diverse blandingerne, så det at være blondine herovre er næsten som at være en del af en minoritet.
Folk herovre er alle meget åbne, og de snakker til alt og alle. Især er de ældre damer i bussen meget gode til det, udover det kan folk finde på at snakke til dig i elevatoren, på stranden og et hvilket som helst andet sted, men det er rigtig dejligt for man lærer utrolig meget, netop fordi der er så mange forskellige folk fra hele verden. Så det skal nok blive sjovt når jeg kommer hjem og begynder at snakke til fremmede folk i bussen.
Natten til fredag havde vi så et kæmpe uvejr, og jeg tror vi vågnede omkring kl. 3 om natten fordi det simpelthen stormede så meget at vores skodder stod og klaprede (det er sådan at vi ingen vinduer har, kun en væg med vandrette skodder) og så kunne vi høre at det øsregnede pga. poolen, som er lige udenfor vores lejlighed. Vi skulle have været på tur til Nordkysten, hvor der på denne tid af året er rigtig mange surf-konkurrencer, men vi valgte at aflyse det fordi de stadig advarede imod vejret og vi kunne da også se at der var faldet grene ned og skilte var væltet. Så vidt jeg ved skyldes det dels El Niño og dels at vulkanerne på den store ø er i udbrud, hvilket påvirker atmosfæren.
Weekenden brugte vi på bare at slappe af og nyde vejret, som dog ikke var fantastisk, men varmen var der og solen skinnede da også ind imellem. Lørdag aften ville vi prøve at gå i byen, og det kunne da også lade sig gøre, bortset fra at hvis man er under 21, så får man to store fede krydser på hænderne plus at man skal betale $20 dollars og give sit ID, begge får man tilbage når man går ud, men altså kun hvis man ikke har drukket! Så det er pænt svært at drikke herovre, men man kan jo altid skjule det og så er det godt at ens roommate er 21.
Vores bosted er ganske fint, vi bor 2 og 2 sammen i et-værelseslejligheder med eget toilet og tekøkken. Lejlighederne er placeret i to-etagers bygninger rundt om en pool i midten samt et lille sofa-område under et halvtag. På selve ejendommen ligger der også en sushi-restaurant, som flittigt bliver brugt - det skulle vidst være en af de bedste steder i byen. Vi deler stedet med nogle andre studerende, så derfor skal der være stille fra 10 om aftenen til 10 om morgenen (midnat i weekenden), hvilket er lidt irriterende når man nu gerne vil tage en morgensvømmetur i poolen eller sidde og snakke om aftenen (der er meget lydt). Anyway, så har stedet en dejlig placering, kun 10 minutters gang fra strand og park og det ligger lige midt i Waikiki, godt nok er der en del larm, og de har det med at hente skrald klokken 5 om morgenen, men al det vænner man sig til.
I går havde vi vores første dag på skolen - vi er inddelt i tre hold på en 12-13 stykker med hver sin lærer, således at vi lærer lidt mere. Universitetet er rigtig fint, og hvor er der skønt at de har så meget forskellig mad til frokost - der er både Subway, Taco Bell, Pizza Hut og selvfølgelig også en kantine med al mulig forskelligt. Faktisk kan du få stort set alt.
Hawaii er et sted med utrolig mange asiatere, både turister, tilflyttere og studerende, hvilket er tydeligt på universitetet, hvor størstedelen er japanere, koreanere eller diverse blandingerne, så det at være blondine herovre er næsten som at være en del af en minoritet.
Folk herovre er alle meget åbne, og de snakker til alt og alle. Især er de ældre damer i bussen meget gode til det, udover det kan folk finde på at snakke til dig i elevatoren, på stranden og et hvilket som helst andet sted, men det er rigtig dejligt for man lærer utrolig meget, netop fordi der er så mange forskellige folk fra hele verden. Så det skal nok blive sjovt når jeg kommer hjem og begynder at snakke til fremmede folk i bussen.
tirsdag den 1. marts 2011
Los Angeles
Venice Beach, Universal Studios og Oscaruddeling. Torsdag cyklede vi rundt på Santa Monica Beach og Venice Beach på de mest seje cykler - såkaldte beachbikes, som er så nice at cruise på. Efterfølgende havde vi hygge på stranden med barbecue og volleyball-turnering, og eftersom at det kun skulle være 15 grader, så blev vi selvfølgelig alle solbrændte, da det viste sig at være 20-25 grader i stedet. Solcreme var der jo ingen der havde tænkt på, men så har vi lært den lektie. Fredag var vi på tur rundt i Hollywood, efterfulgt af en køretur op til Beverly Hills og Bel Air, og så hvor nogle af de kendte boede, meget hyggeligt bortset fra at det regnede hele dagen. Jep, så kommer vi endelig til L.A. og så regner det! Hvilket det også gjorde dagen efter da vi skulle i Universal Studios. Trods regnen, og at vi alle blev våde fordi vi ikke havde regntøj på, og var nødt til at købe de grimmeste gule regnslag, så var det ret fedt. Først var vi på en køretur rundt i Universal Studios, hvor de havde lavet den fedeste 3D oplevelse. Vi kørte ind i en hal, hvor det er er helt mørkt, og pludselig er der jungle og dinosaurer rundt omkring dig og bussen begynder at synke i ryk, som hvis man rigtig var der og blev ramt af dinosaurerne. Virkelig fedt, og rigtig godt lavet. Det var vidst noget fra den nye King Kong i 3D som kommer i biografen. En film jeg bestemt skal se. Efterfølgende rendte vi rundt på egen hånd og prøvede lidt forskelligt - en meget våd dag, men ganske god.
Søndag var der jo Oscaruddeling i byen, så der var spærret rigtig meget af, med store hegn rundt om og politi alle vegne. Nogle af de andre stod dernede fra morgenstunden af og havde fået en ret god plads, men så en halv time inden stjernerne begyndte at komme, skulle alle sikkerhedstjekkes. Så det var om bagerst i køen, og vupti så var pladsen væk. Men vi fik dog et glimt af nogle kendte, som kom i de fine sorte limousiner, men i må ikke spørge mig hvem det var. Vi opgav at stå dernede i længere tid og gik derfor tilbage på hotellet, hvor vi så resten af showet. Hvor var det fedt at sidde i L.A. som dansker og se Susanne Bier vinde en Oscar for bedste udenlandske film.
Vi ankom til den største af Hawaii-øerne, O'ahu, i går i 25 graders varme, super nice, hvor vi spiste aftensmad på den nye Hard Rock Café, som ligger lige ved siden af vores bosted. Bagefter gik vi en tur ned til stranden, hvor der tilfældigvis var koncert og fyrværkeri. Så er man landet på Hawaii.
Søndag var der jo Oscaruddeling i byen, så der var spærret rigtig meget af, med store hegn rundt om og politi alle vegne. Nogle af de andre stod dernede fra morgenstunden af og havde fået en ret god plads, men så en halv time inden stjernerne begyndte at komme, skulle alle sikkerhedstjekkes. Så det var om bagerst i køen, og vupti så var pladsen væk. Men vi fik dog et glimt af nogle kendte, som kom i de fine sorte limousiner, men i må ikke spørge mig hvem det var. Vi opgav at stå dernede i længere tid og gik derfor tilbage på hotellet, hvor vi så resten af showet. Hvor var det fedt at sidde i L.A. som dansker og se Susanne Bier vinde en Oscar for bedste udenlandske film.
Vi ankom til den største af Hawaii-øerne, O'ahu, i går i 25 graders varme, super nice, hvor vi spiste aftensmad på den nye Hard Rock Café, som ligger lige ved siden af vores bosted. Bagefter gik vi en tur ned til stranden, hvor der tilfældigvis var koncert og fyrværkeri. Så er man landet på Hawaii.
torsdag den 24. februar 2011
Las Las Vegas
The Strip. Én lang gade, hvor man kommer hele verden rundt. Jeg har nu 'været' i Paris, Venedig, Kina, Sahara og Egypten - det er utroligt hvad de kan i Las Vegas. Al udsmykning på hotellerne og kasinoerne er perfekt ned til mindste detalje, der er virkelig tænkt på alt, og det er da genialt at de alle har et tema. The Venetian har kanaler som i selve Venedig, bortset fra at de her befinder sig på anden etage, og Paris har lavet Eiffeltårnet i halv størrelse.
Vegas er limousinernes by, så vi skulle selvfølgelig også ud at køre i limousine, og vi havde regnet med at det bare var en klassisk hvid limousine, og hvad sker der så da vi alle kommer ud all dressed up? Så holder da der en kæmpe limousine, der mest af alt ligner en forvokset truck! Pænt fedt. Som man bør, havde vi købt champagne til turen, som vi drak til fed musik, lysshow og udsigt til de fede hoteller at night.
Selvom om man skulle tro det så handler Vegas ikke altid om spil, druk og fest, det er nemlig også et must at tage ud til Grand Canyon. Efter en meget lang tur, kom vi derud, hvor nogle tog en helikopter tur og resten vandrede en lille smule og tog masser af billeder. Vi spiste frokost på en ranch, der var lavet som en gade i en westernby, ganske fint sted, og lige et sted for mig. Mig og en af de andre piger hyggede os med at snakke med hestene, kaste med lasso, og bueskydning. Endelig et sted, hvor jeg var i mit es.
Lige nu sidder jeg i Los Angeles, men det skal i nok høre mere om senere.
Vegas er limousinernes by, så vi skulle selvfølgelig også ud at køre i limousine, og vi havde regnet med at det bare var en klassisk hvid limousine, og hvad sker der så da vi alle kommer ud all dressed up? Så holder da der en kæmpe limousine, der mest af alt ligner en forvokset truck! Pænt fedt. Som man bør, havde vi købt champagne til turen, som vi drak til fed musik, lysshow og udsigt til de fede hoteller at night.
Selvom om man skulle tro det så handler Vegas ikke altid om spil, druk og fest, det er nemlig også et must at tage ud til Grand Canyon. Efter en meget lang tur, kom vi derud, hvor nogle tog en helikopter tur og resten vandrede en lille smule og tog masser af billeder. Vi spiste frokost på en ranch, der var lavet som en gade i en westernby, ganske fint sted, og lige et sted for mig. Mig og en af de andre piger hyggede os med at snakke med hestene, kaste med lasso, og bueskydning. Endelig et sted, hvor jeg var i mit es.
Lige nu sidder jeg i Los Angeles, men det skal i nok høre mere om senere.
Abonner på:
Opslag (Atom)